mandag den 13. december 2010

julestemningen spreder sig....

... langsomt i det lille hjem!

Jeg har ikke blogget i et stykke tid, da jeg er blevet voldsomt uvenner med billedoverførelsen, men nu prøver jeg igen, og håber at vi kan slutte fred, i hvert fald her i december ;)

Men julen er altså godt igang her hjemme.
Vi har fået bagt en del. i sidste weekend bagte Magnus og jeg "svenske juletræskager" de blev rigtig gode og pyntet fint med glasur.

i den her weekend var vi hjemme ved min mor. Det er fast tradition at vi tager der hjem en weekend, og bager brunkager, en anden slags julekage (det skifter lidt fra år til år) og så laver vi marcipan. Det hele gøres med god gammel dansk julemusik i baggrunden, så stemningen af gammel dansk familie jul bliver sat :) Det er fantastisk hyggeligt, og når alt er bagt og lavet, er vi godt trætte. Så i år sluttede vi af med advents-hygge med vafler og julefilm i fjernsynet.















Min søde søde mor forkæler mig stadigvæk med adventsgaver (og jeg nyder det!) denne søndag fik jeg en skøn muffin kogebog, med alverdens forskellige muffins opskrifter i, samt hjerte muffin-forme.

I dag har vi lavet havregrynskugler, uhm!!! det er simpelthen så lækkert.

1 kommentar: